Vil du være med til at skabe stærke brands, helstøbte services og brugervenlige produkter i selskab med nogle af branchens sødeste og dygtigste kollegaer?

Vi søger en studerende, som brænder for design, uanset om du er mest til UI eller til UX – og synes du begge dele er lige spændende, er det også helt okay. Det vigtigste for os er at du er åben og ærlig omkring dine interesser, så du kan være med til at præge arbejdsopgaverne i lige præcis den retning, som du har lyst til.

Erfaring er dejlig, men det vigtigste er at du er nysgerrig og engageret. Hos Novicell er vi flinke, ambitiøse og ikke så optagede af hierarkier, da vi arbejder sammen som et hold. Her er allerede dygtige studerende ansat, så I kan sparre med hinanden. Vi er brander for vores felt og elsker at dele viden om design, strategi og trends.

Hvem er du?

Du er udadvendt og har mod på at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre. Du har blik for detaljen og et stærkt drive. Samtidig er kendskab til designværktøjer som Figma, Sketch, Adobe CC etc. en fordel, men er ikke et krav. Vi laver mange præsentationer til vores kunder hvorfor kendskab til powerpoint også er en fordel, men igen ikke et krav.

Måske er du uddannet inden for Digital design, Informationsvidenskab eller Medievidenskab, men det er ikke et krav, så kommer du fra en uddannelse, du tænker kunne være relevant, hører vi meget gerne fra dig. Om du er i gang med din bachelor eller kandidat er ikke afgørende for os.

Så betegner du dig selv som UI-profil, UX-profil eller måske begge dele, så hører vi meget gerne fra dig:

UI-profil

Du har et skarpt grafisk øje og er god til at spotte tendenser

Du tænker visuelt og er i stand til at give dine koncepter liv i forskellige formater

Du har interesse for eller erfaring med animation.

Eksempler på UI-opgaver

  • UI-design af applikationer, web, services etc.
  • Branding
  • Grafikker og bannere
  • Udarbejdelse af trykt materiale
  • Billedbehandling
  • Undersøgelse af målgrupper.

UX-profil

Du har kendskab til og interesse for designprocesser, user experience, kvalitativ dataindsamling og research

Du brænder for at sætte mennesket i centrum og er nysgerrig på at forstå menneskets behov og adfærd.

Eksempler på UX-opgaver

  • Kvalitative interviews
  • Brugertests
  • Kunderejser og personaer
  • Wireframing
  • Prototyping

Hvem er vi?

Vi er 330 kollegaer i et entreprenant digitalt bureau, fordelt på forskellige lokationer i Europa. Du vil blive en del af en kultur, hvor vi tror på at det skal være sjovt at gå på arbejde. Der bliver jævnligt afholdt en masse forskellige faglige og sociale aktiviteter og der er næsten ikke én klub, som vi ikke har (eller kan skabe), hvad enten du spiller Counter Strike eller Padeltennis.

Du vil blive tilknyttet vores design og UX-team i København, hvor vi har fokus på at skabe innovative og kreative digitale løsninger til vores kunder. Vi arbejder med alt fra brand- og produktdesign til service- og strategisk design for kunder som Danmarks Nationalbank, Danske Spil, Flügger, Metroselskabet, Cphbusinss, Salling, Home og mange flere.

Alt det praktiske

  • Arbejdspladsen er på vores kontor i København, Amerika Plads 19, Østerbro
  • Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rigtige profil.
  • Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jakob Hertz på jwh@novicell.dk
  • Jobbet er ca. 10-15 timer om ugen, men vi er fleksible i forhold til dit studie, så lad os tage en snak om det.

Søg jobbet

Hvis du har lyst, så vedhæft gerne portfolio og kort videoansøgning. Det gør vores arbejde lettere og sjovere.

Venligst skriv i din ansøgning at du har set opslaget på Jobfinder.